Quantcast
Channel: singletrack.dk - Forum
Viewing all articles
Browse latest Browse all 334

Emne: Singletracks forum har blæst mig helt omkuld i valget af min første MTB - af: Morten Vassing

$
0
0
Kære venner,

Jeg er helt ny i gamet, men har været landevejsrytter som barn og ung og seriøs motionsrytter som det, man vel kalder moden voksen på vej mod et halvt århundrede.

Jeg har for flere år siden solgt mine landevejscykler og bare haft en gumpetung Biomega Copenhagen til småture. Men da jeg i sidste uge tog i skoven med denne tunge kardantrukne bycykel, for der en djævel i mig: Og nu vil jeg altså køre i skoven med en ordentlig, men ikke for dyr begynder MTB.

Jeg har en flad skov lige uden for hoveddøren samt Boserup Skov og Himmelev Skov inden for otte km af hjemmet. Og det er der, jeg vil køre fem gange om ugen. Så det skal være lidt seriøst.

Først faldt jeg over Scott Aspect 730 bit.ly/1qnr11l, der var forholdsvis pæn og til at betale.

Men så begyndte jeg at sætte mig ind i sagerne og indså, at den dårlige gaffel var en dealbreaker. Herefter forhøjede jeg budgettet til omkring 8000,00 kroner for MTB cyklen alene.

Så forelskede jeg mig i CUBE Attention SL 2016 Kiwi www.bikesport.dk/cube-attention-sl-mtb.html som i det mindste har en okay Rock Shox Recon Silver TK Solo Air, PopLoc, 100mm gaffel. Jeg så YouTube videoer om den. Og jeg fandt den lidt billigere i Tyskland efter at have læst om det her på sitet: www.singletrack.dk/forum/on-singletrack/...r-med-tysk-mtb-shop, hvorefter jeg fandt CUBE'n her: www.bike-discount.de/en/buy/cube-attenti...-468030?varid=468044

Så alt var klar til at bestille, da jeg så begyndte at læse denne, nylige tråd herinde: www.singletrack.dk/forum/on-singletrack/20676-ny-mtb og så var jeg ligesom slået tilbage til start mht. Canyon direkte salg, Commencal og Bird fra UK osv. Og min research kunne ligesom begynde helt fra scratch.... Og derfor oprettede jeg denne profil herinde i dag.

Så jeg vil rigtigt gerne have et godt råd til at placere mine 8k på en god MTB, der skal holde med nuværende setup i et lille års tid frem, hvorefter jeg vil opgradere følgende: Gaffel, hjulsæt, bremser og til sidst gear (lad mig høre om en bedre rækkefælge for opgradering, hvis du er uenig i min her anførte rækkefølge). Sådan har jeg gjort altid med succes på mine landevejscykler.

Så min første MTB, der bestilles nu, skal være okay til en novice i et års tid, som den står (jeg vil gerne købe to ordentlige dæk til den fra begyndelsen, hvis de leverede ikke er af ønskelig kvalitet). Men herefter er det nærmest kun rammen, der er tilbage, og den skal naturligvis ikke være carbon her som min allerførste MTB ramme.

Som barn med Simplex og Suntour drømte jeg altid om en Campagnolo gruppe til min landevejscykel. Det fik jeg så som ung, og jeg fortsatte med italienske rammer og Campagnolo grupper som voksen med en bedre indtægt end en ungdomsrytter.

Jeg har altid haft en aversion imod Shimano som Italiano flipper, men er fuldt ud klar til at køre i skoven med Shimano på min nye MTB.

Og jeg har besluttet mig for en 19" MTB, da jeg er 186 cm høj og med en skridtlængde på 87 cm.

Men er det fint nok at købe min cykel online som nybegynder på MTB, eller er det fjollet at spare de 1500,00 kroner på istedet at kunne gå til cykelhandleren og få justeret cykel til perfektion efterhånden, som jeg prøver mig frem?

Det blev noget af et første indlæg. Håber ikke I tager det ilde op.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 334

Trending Articles